UdenomBanken er ikke part i de aftaler, som bliver indgået mellem Lånsøger og Långiver,
men skaber blot kontakten mellem Lånsøgeren og Långiveren. Lånsøgeren er potentiel
Låntager, som søger et lån til fast ejendom i Danmark, og som via UdenomBanken ønsker
et lånetilbud. En potentiel Låntager kan være både en virksomhed og en privat person.
Långiver er en virksomhed, som afgiver tilbud til Lånsøgeren om at udlåne penge mod
sikkerhed i Lånsøgerens faste ejendom.
Når Lånsøgeren har sendt en låneansøgning, modtages via sms/mail en bekræftelse på,
at UdenomBanken har modtaget ansøgningsformularen. Alt er gratis og uden nogen form
for binding af Lånsøgeren. UdenomBanken forbeholder sig ret til at kontakte Lånsøgeren
for at indhente yderligere oplysninger, såfremt låneansøgningen måtte give anledning
hertil. Ved udfyldelse af låne-ansøgningsformularen giver Lånsøgeren UdenomBanken
tilladelse og samtykke til at sende ansøgningen videre til UdenomBankens netværk er
Långivere. Långiverne vil herefter og inden for 48 timer lave et lånetilbud til Lånsøgeren.
UdenomBanken vil kontakte Lånsøgeren når der foreligger en accept fra den Långiver, der
kan stille de bedste vilkår.
Ved samarbejde med UdenomBanken forpligter Långivere sig til, inden for 48 timer efter at
have modtaget en låneindstilling, at kontakte UdenomBanken med henblik på at afgive
tilbud.
UdenomBanken forpligter sig til hurtigst muligt at levere Lånsøgerens låneansøgning
videre til de Långivere, der er relevante for den pågældende ansøgning.
Du kan ifølge kreditaftalelovens § 19 fortryde din kreditaftale inden for en frist på 14 dage.
Ønsker du at fortryde skal du blot meddele dette skriftligt til os inden for fristen på 14 dage
efter du har underskrevet kreditoplysningsskemaet. Hvis du udøver din fortrydelsesret,
skal du betale kapitalen og de renter, der er påløbet fra den dato, hvor kreditmuligheden
blev udnyttet, til den dato, hvor kapitalen betales tilbage, uden unødig forsinkelse og
senest 30 kalenderdage efter at have sendt os meddelelsen om udøvelsen af
fortrydelsesretten. Renterne beregnes på grundlag af den aftalte debitorrente. Herudover
skal du betale eventuelle omkostninger, som vi har betalt til offentlige myndigheder, og
som ikke kan refunderes.
Lånsøgeren har selv det fulde ansvar for indholdet af de aftaler, som indgås mellem
Låntageren og Långiveren.
Som udgangspunkt har du ikke to års reklamationsret, da der er tale om en tjenesteydelse.
Kontakt os dog gerne hurtigst muligt, hvis du opdager fejl og mangler ved din ansøgning
eller dit lån.
Dine persondata vil blive behandlet af UdenomBanken og derefter videregivet til vores
partnere i forbindelse med en kreditvurdering. Vores partnere er primært større
institutionelle og professionelle investorer, men kan også være andre, herunder private
långivere.
Se hele vores persondatapolitik her – https://udenombanken.dk/persondatapolitik
Hvis du vil klage over et køb eller en tjenesteydelse købt eller bestilt hos UdenomBanken,
skal du rette henvendelse til UdenomBankens kundeservice på [email protected]. Hvis det ikke
lykkes os at finde en løsning, kan du som forbruger indgive en klage til
Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for
Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det
er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her:
https://commission.europa.eu/about/contact/problems-and-complaints_da.
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: [email protected]
Såfremt du ønsker at klage over UdenomBankens behandling af dine personoplysninger
kan du rette henvende til Datatilsynet Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby via e-mail
[email protected] eller telefon 33 19 32 00.
Ønsker du at klage over en rådgivningstjeneste, du har modtaget af UdenomBanken, kan
du klage til Udenombankens klagesagsansvarlige.
Den klagesagsansvarlige er UdenomBankens Legal Department, der kan kontaktes på
[email protected] ved at skrive Klagesagsansvarlig i emnefeltet.