Pantebrev – guide til finansiering af boliglån
Har du hørt om pantebreve? Måske er du stødt på begrebet, hvis du ejer fast ejendom, eller også er det helt nyt for dig.
Inden for låneverdenen er pantebreve centralt, når det gælder lån til fast ejendom. Du får her et dybere indblik i, hvad et pantebrev er, og hvordan du kan bruge pantebreve i fast ejendom til finansiering af et boliglån.
Hvad er et pantebrev?
Et pantebrev er et bevis på, at du stiller din ejendom som sikkerhed for et lån. I pantebrevet står der, at du stiller din ejendom som sikkerhed. Det vil sige, at du har pantsat den, for at du kan få lov til at optage et lån hos en långiver.
Pantebrev i hus
Du kan oprette private pantebreve i din bolig. Det gør du for at stille den som sikkerhed for et lån. Sikkerheden hedder også underpant. Pengeinstituttet vil ofte forlange, at du stiller noget som sikkerhed for, at de får deres penge tilbage på den ene eller anden måde.
Har du et hus, som du ønsker at give en kærlig hånd? En større renovering koster. Derfor vil du måske gerne optage et lån på 500.000 til at opgradere dit hus. Ofte vil pengeinstitutter gerne låne dig penge til et renoveringsprojekt – hvis du kan stille en sikkerhed for det optagede lån.
Det kan du gøre med et privat pantebrev i fast ejendom. Pantebrevet bliver underpantsat, for at långiver er sikker på at få sine penge igen. Det kan eksempelvis være ved at sætte dit hus på tvangsauktion, hvis det er sidste udvej, for at du kan indfri gælden.
Underpant er et andet ord for den sikkerhed, du stiller långiver. Når du sætter din ejendom som sikkerhed for et lån, sætter du altså underpant i pantebrevet. Betaler du ikke af på dit lån, kan din ejendom blive tvangsauktioneret for at sikre, at du betaler lånet tilbage. Det er på den måde den sikkerhed, du stiller til rådighed for, at långiver får sine penge.
Boligfinansieringens forskellige typer pantebreve
Indenfor boligfinansiering findes der forskellige pantebreve:- Ejerpantebrev
- Sælgerpantebrev
- Realkreditpantebrev
De er alle undertyper af et pantebrev, men med små variationer.
Et ejerpantebrev er et pantebrev, hvor du som ejer står som kreditor og debitor, panthaver og pantsætter. Med ejerpantebrevet kan du underpantsætte som sikkerhed for en kreditor – inden for de givne rammer for ejerpantebrevet.
Når du underpantsætter, videresælger du dermed dit pantbevis. Ejerpantebrevet adskiller sig ved typisk at have flere kreditorer, hvorimod pantebrevet kun kan have en enkelt kreditor. Det betyder, at du med et ejerpantebrev kan genbruge det til efterfølgende långivere.
Et sælgerpantebrev er et bevis, der både indeholder pant i en ejendom og et gældsbrev. Kreditor udsteder sælgerpantebrevet og er dermed panthaver, mens du som køber erkender at skylde et beløb via gældsbrevet til kreditor.
Kreditor kan være en hvilken som helst långiver, men det kan også være sælgeren af en ejendom. Er kreditoren ikke sælger af ejendommen, kaldes det for pantebrevslån.
Et realkreditpantebrev et en type pantebrev, hvor der stilles pant i en ejendom. Samtidig indeholder det et underliggende gældsbrev, hvori køber erkender det skyldige beløb til lånudbyderen. På den måde ligner det på mange områder et sælgerpantebrev. Hos UdenomBanken indhenter vi dog ikke tilbud på realkreditpantebreve.
Pantebrevslån – hvad er det?
Et pantebrevslån er et lån med et pantebrev, hvori der stilles pant som sikkerhed for lånet. Du kan både stille sikkerheden, når du køber en ny ejendom, eller hvis du skal låne i en ejendom, du allerede ejer.
Stort set alle lån til finansiering af fast ejendom har et underliggende pantebrev. Derfor er et pantebrevslån også et af de mest almindelige og benyttede, når det gælder boligfinansiering.
Tinglysning af pantebrev
Et pantebrev kræver en tinglysning. Det gør det, da pantebrevet først er gyldigt med en tinglysning. Samtidig er tinglysningen långiverens garant for, at der ikke allerede er andre, der har sikkerhed i ejendommen.
Der er en offentlig tinglysningsafgift på et pantebrev svarende til 1730 kroner. Dertil kommer en fast afgift på + 1,45 % af det pantsikrede beløb.
Køber du eksempelvis et hus til 2.000.000 kroner skal du betale 1730 + (2.000.000 x 1,45 %) = 30.730 kroner.
Oftest står långiveren for tinglysningen. Det betyder dog ikke, at du ikke selv skal betale for det. I de fleste tilfælde indgår afgiften som en del af den samlede belåning. Tinglysningen bliver registreret digitalt.
Tinglysningen fremgår af Tingbogen – det vil sige, at pantsætningen i forbindelse med et boligkøb registreres offentligt. Det sikrer gennemsigtighed, så alle kan se pantsætningen. På den måde kan en kreditor se, om der allerede er pantsætning i en fast ejendom.
Fordele ved at oprette et pantebrev
Hvorfor oprette et pantebrev, tænker du måske? Den største fordel ved at oprette et pantebrev er, at du lettere kan låne penge til det, du drømmer om.
Når du stiller en sikkerhed i fast ejendom gennem et privat pantebrev, tager långiveren ikke så store risici ved at låne dig penge. På den måde bliver det lettere for dig at få godkendt et lån, fordi långiver er sikker på at få sine penge igen.
Pantebrev - lån hos UdenomBanken
Har du udset dig et skønt hus med plads til store armbevægelser og højt til loftet i et udkantsområde? Men har banken smækket pengekassen i? Så er der heldigvis andre muligheder for at låne til din drømmebolig.
Hos UdenomBanken indhenter vi pantebrevslån fra vores investornetværk, så det er muligt at låne penge til bolig, selvom det ikke er det via bank og realkreditinstitutter. Et pantebrevslån er ofte et alternativ til realkreditfinansiering. I dag er pantebrevslån derfor et populært valg, da det er blevet sværere for mange boligkøbere – særligt i provinsen – at blive kreditgodkendt til realkreditfinansiering.
Hos UdenomBanken formidler vi kontakten til vores investornetværk, bestående udelukkende af investorer, der alle er godkendt og reguleret af Finanstilsynet, som vil låne penge til din boligfinansiering, selvom banken har spændt ben. Bankerne har en streng kreditpolitik, og selv med en god og sund økonomi kan du ikke altid blive godkendt.
Når banken siger nej, er det muligt, at en af vores investorer siger ja. Med et pantebrevslån gennem UdenomBanken kan du låne hele 95 % af beløbet.
Udfyld vores låneformular og vi vil undersøge om vi kan hjælpe dig med at optage et pantebrevslån.
Almindelige private pantebreve vil almindeligvis indeholde:
- Forretning
- Afregningskurs
- Afdrag
- Løbetid
Du kan enten vælge mellem et variabelt eller fastforrentet lån. Og du bestemmer selv, hvor længe du vil betale af inden for vores rammer på 5-25 år. På den måde kan du sætte dine faste månedlige afdragsydelser efter, hvor stort råderum din økonomi indeholder.
Du vil typisk til hver en tid kunne indfri dit pantebrev til kurs 100. Dog kan kursen være højere. Det er ikke på samme måde som et banklån muligt for långiver at opsige dit pantebrev – kun hvis du ikke overholder de vilkår, der er opsat i brevet.
Pantebrevslån – til dig, der mangler et attraktivt alternativ
Når du skal låne til bolig eller anden type ejendom, er det billigste at optage et realkreditlån. Derfor anbefaler vi altid, at du forsøger dig med det.
Det er desværre sådan, at det er blevet sværere og sværere for helt almindelige danskere at optage disse lån, selv med en sund økonomi. Det er det, fordi det ofte kan være svært at passe inde i de ”kasser”, som banken opstiller, når de skal vurdere, om du er egnet til et lån.
Et lån via et pantebrev er derfor et godt alternativ til dig, der ikke kan blive kreditgodkendt i banken, og som ikke vil lade det stå i vejen for drømmeboligen. Hos UdenomBanken tilbyder vi pantebrevslån til en rente, der er lavere end i banken, men højere end den et realkreditinstitut tilbyder dig.
Det er derfor ikke så billigt som et realkreditlån i sidste ende, men ikke desto mindre er det en god mulighed for at låne til din drømmebolig – stadig på en ansvarlig og økonomisk måde.
Det skal du tænke på, inden du låner med pantebrev
Vi er altid fortaler for, at du skal tænke det grundigt igennem, inden du godkender et lån. Det skal føles rigtigt i maven, og sikre dig, at du ikke ligger søvnløs om natten. Derfor er der en række overvejelser, du bør gøre dig på forhånd.
Kig din økonomi grundigt efter i sømmene. Er der reelt overskud nok? Og er der en fornuftig overvægt af indtægter i forhold til udgifter, sammenholdt med størrelsen på det lån, du ønsker at optage?
Læg et budget, så du får et helt klart overblik over de penge, du har til rådighed. På den måde ved du, hvor meget luft du har i budgettet, og hvor meget du reelt kan afdrage på et lån. Det nytter ikke noget at sætte sig for stramt økonomisk, så der ikke er plads til oplevelser og forkælelse i hverdagen. For så viser drømmehuset sig måske i stedet at blive et mareridt.
Når du optager et lån med pantebrev gennem os, kan du vælge mellem en fast eller variabel rente. Det er en vigtig faktor at tage stilling til, fordi de to renter kan have afgørende betydning for dit lån:
Med en fast rente får du den samme rente fra start til slut. Det vil sige, at du fra indgåelsen af låneaftalen lægger dig fast på en rentesats, som du betaler efter hele låneperioden.
Det er navnlig til dig, der ikke trives med uvished og usikkerhed omkring rentestigning og -fald. Du ønsker - eller har ikke mulighed for - at gamble med din økonomi, og derfor får du de roligste nætter med en rente, du kender på forhånd.
Vælger du et pantebrevslån med en variabel rente, lægger du et lod i et usikkert spil. Rentemarkedet er umuligt at forudsige, og du kan både forlade spillet som vinder eller taber. For går du med en variabel rente, kan den svinge op og ned.
Det kan i sidste ende vise sig at blive dit held eller uheld. Måske bliver dit lån dyrere end udgangspunktet, eller også bliver det billigere. Denne type rente er for dig, der tør satse på billigere renter, og som har lidt større råderum, hvis renten skulle gå den forkerte vej.
Renten er naturligvis en stor del af et lån. En lavere rente giver dig et billigere lån end en høj. Det giver sig selv. Alligevel skal du i lige så høj grad kigge grundigt på dit lån og stille skarpt på ÅOP. Årlige omkostninger i procent står det for – og det er i virkeligheden det tal, du skal kigge på, når du skal vurdere, hvor dyrt dit pantebrevslån bliver.
Sammenhold det med din økonomi for at se, om det hele kan hænge sammen, så du ikke kommer til at sidde for dyrt.
Lad os hjælpe dig – få et lån med pantebrev hos os
Hos UdenomBanken har vi gjort det let for dig at få et sundt alternativ til de klassiske bank- og realkreditlån. Når banken har slukket din boligdrøm, tænder vi den igen. Det gør vi ved at formidle kontakten til en række investorer, der så vidt muligt prøver at give dig et tilbud, der ikke ligger langt over realkreditinstitutterne.
Skal vi hjælpe dig videre, sidder vi klar til at tage imod dit opkald. Du kan ringe til os på telefon 71 99 37 30 alle ugens dage.
Er du allerede klar til at få tilsendt et tilbud? Så kan du ansøge via vores låneformular. Indenfor ca. 24 timer vil vi besvare nye henvendelser. Når vi har undersøgt dine muligheder, sørger vi for, at du får det bedste og billigste lån tilbudt. Og så er det endda helt uforpligtende. Du er altid velkommen til at takke nej. Du skal have en god følelse i maven, når du indgår en lån med pantebrev gennem os.
Jacques Uhrenholt
Kreditkonsulent i UdenomBanken
Jacques Uhrenholt
Kreditkonsulent i UdenomBanken
Relaterede artiker
Skal du købe en bolig, har du sikkert forvildet dig ind i den store låneju…
Læs videreEjerpantebrev, sælgerpantebrev eller bare pantebrev. Forvirringen kan være…
Læs videreHar du hørt om sælgerpantebrev? Ejerpantebrev? Eller bare pantebrev? Lånej…
Læs videre